Instruktører, skullespillere og guider på festivalen

Filminstruktør Vibeke Muasya med filmen "Kidnappet"
Vibeke Muasya skriver om sig selv: Mit navn er som mit liv: En blanding af Afrika og Danmark. Jeg er hvid, men afrikaner. Mine børn er brune, men danske. Inspirationen til ’Kidnappet’ kom, da jeg lavede dokumentarfilmen ’Bellas rejse’ i 2004. Jeg var i Kenya for at skænke et keyboard til et børnehjem for AIDS-syge børn og havde taget min datter Bella med. Bag hotellet løb en flod og skabte en romantisk rislen, men da vi så ned på floden, gik hjemløse børn rundt blandt skrald og ledte efter noget de kunne sælge, så de kunne købe mad. Der blev ’Kidnappet’ til. Filmen er skrevet og filmet på location i Afrika og med børn og voksne fra slummen. Deres historie er vigtig for os. Vi bliver rigere, hvis vi kender dem. Hvis børns vilkår bliver vigtige for os, får vi alle et bedre liv. Jeg fortæller om de kenyanske skuespillere og om danske Simons møde med de børn, som levede det liv han ville have levet, hvis ikke han var blevet adopteret af en dansk familie, da han var to år.
 

Salaamguide Belinda Mistry med filmen "Hævnen"
Belinda Mistry skriver om sig selv: Jeg er født og opvokset i Danmark. Min mor er dansk og min far var ugandansk/indisk flygtning fra Uganda under Idi Amins diktatur. Jeg er 30 år gammel og bor i København. Jeg er jordemoder og arbejder til dagligt på Rigshospitalet, men har tidligere arbejdet både i Uganda og i Ethiopien. Når jeg er ude med Salaam vil jeg tale om mine egne oplevelser af, hvordan mine værdier og måder at handle på ændrede sig, da jeg opholdt mig i et u-land.

 

Salaamguide Nasib Farah med filmen "Min fætter er pirat"
Nasib Farah skriver om sig selv: Jeg er 28 år og bor i København. Jeg arbejder bl.a. som oplægsholder og instruktør. Jeg er ude med Salaam for at fortælle min historie om, hvordan jeg kom til Danmark som uledsaget flygtning på grund af borgerkrigen i Somalia og fortælle de unge om, hvordan pirateriet er opstået og hvorfor det er så svært at komme til livs. Jeg vil vise filmen ’Min Fætter er Pirat’, hvor jeg rejser tilbage til Somalia for første gang siden jeg flygtede. Det er et vemodigt gensyn med min familie, især min fætter der er ca. samme alder som mig, men måtte blive i Somalia. Han er fast besluttet på at blive pirat. Med udgangspunkt i filmen vil jeg tale om, hvordan det kan være at min fætter har den indstilling – hvad er forskellen på mig og ham? Hvordan opstod pirateri som fænomen og hvordan har det splittet det somaliske folk?

 
 
Filminstruktør Katrin Ottarsdottir med filmene "Lejlighedsminder" og "Manden der fik lov at gå"
Katrin Ottarsdóttir blev født i 1957 i Tórshavn på Færøerne. Hun tog i 1976 til Danmark og blev i 1982 den første færing, uddannet på Den Danske Filmskole i København. I 1989 modtog Katrin førsteprisen for filmen Atlantic Rhapsody på den tyske filmfestival Nordische Filmtage i Lübeck. Igen i 1999 modtog Katrin Ottarsdóttir hovedprisen på Nordische Filmtage, denne gang med filmen Bye bye bluebird. Samme film modtog også en Tiger Award på den internationale filmfestival i Rotterdam i år 2000. Katrin Ottarsdóttirs datter Hildigunn Eyðfinnsdóttir (født 1975) er hovedrolleindehaver i filmen. Udover at instruere, skriver Katrin Ottarsdóttir også selv sine manuskripter. De fleste skuespillere i Katrin Ottarsdóttirs film er færøske, ligesom det færøske landskab ofte figurerer som en central kulisse i optagelserne.

 

Skuespiller Hildigunn Eyðfinnsdóttir
Hildigunn Eyðfinnsdóttir (Født: 26. april, 1975 i Tórshavn, Færøerne) er en færøsk skuespillerinde. Hildigunn Eyðfinnsdóttir er datter af filminstruktør Katrin Ottarsdóttir og er vokset op delvist på Færøerne og delvist i Danmark. Hun er uddannet i operasang, klassisk ballet samt moderne og afrikansk dans.

 

Skuespiller Roland Møller med filmen "R"
Filmens barske historie er bygget på autentiske erfaringer. Den tidligere indsatte Roland Møller fra Odense har lagt sit fængselsliv i hænderne på Tobias Lindholm, der har skrevet og instrueret filmen sammen med Michael Noer. I samarbejde med dem hjalp Roland Møller med at skabe en film, der altså nu har to vundet to danske filmpriser. Filmen har vendt op og ned på Roland Møllers liv.
- Min fortid den er fortid! Engang slæbte jeg min fortid lidt bag efter mig og skulle holde den lidt skjult. Nu har jeg så valgt at trække den frem og stå på den og bruge den. Jeg har vendt en bagdel til en fordel kan man vist rolig sige. Det er faktisk ret fedt. Jeg troede ikke det kunne lade sig gøre, men det kan det åbenbart godt, siger Roland Møller.

 

Filminstruktør Ditte Haarløv Johsen med filmen "Hjemløs"
Ditte Haarløv Johnsen er født i 1977 i København. Men hun har levet halvdelen af sit liv i Mozambiques hovedstad, Maputo. Hendes forældre arbejdede som ulandsfrivillige for at få landet på benene efter uafhængigheden i 1975, og Ditte var det eneste hvide barn i skolen.
Ditte Haarløv Johnsen flytter tilbage til København i 1992, da hun skal starte på et dansk gymnasium. Hun læser på RUC og bliver uddannet fra fotoskolen Fatamorgana, men jævnligt tager hun til Maputo for at besøge sin mor, der er blevet i landet.
Ditte er uddannet instruktør fra Filmskolen i 2007. "Hjemløs", som Ditte skal vise på Nordisk Filmfestival, tegner et portræt af tre menneskeskæbner, hvis strejferliv er umenneskeligt, men langt fra uforståeligt. Vi møder Kenny Emil, Nuka og Norto, alle født og opvokset på Grønland, og alle endt med et liv på de københavnske gader. De tre er dagligt oppe at slås, både med hinanden og med et socialsystem, der ofte er mere fremmedgørende end støttende. Ditte Haarløv Johnsen har ladet socialrådgivere og sagsbehandlere være perifære bipersoner og givet den fulde stemme til Kenny Emil, Nuka og Norto. Under filmens tilblivelse flyttede hun selv ind blandt de hjemløse. Egentlig skulle Ditte Haarløv Johnsen have lavet en undervisningsfilm om unge hjemløse på 30 minutter. På bestilling af det lille produktionsselskab Nature & Science, der havde fået penge til projektet fra Egmont Fonden.
Det var aldrig meningen, at hun nærmest skulle blive én af de hjemløse, som vi i Hjemløs lærer at kende ved deres fornavne: Emil, Nuka og Norto. Det stod heller ikke i opdraget, at hun skulle leve med dem i deres sønderskudte liv, med fire flakser vodka om dagen, rysteture, bræk, musik, håb — og vold.
 


Skuespiller Ellen Hillingsø med filmen "Eksperimentet"
Født 9/3 1967. Uddannet på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater 1990-94.
Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003): Med sine markante ansigtstræk, kraftige øjenbryn og den store mund er hun mere iøjnefaldende flot end klassisk smuk. Den mørke stemme, en selvbevidst stil og et intenst blik giver hende farlighed og er med til at gøre hende oplagt som hemmelighedsfuld femme fatale eller magtfuld overklassebitch. Hendes filmkarriere begyndte utraditionelt - to år før hun kom ind på skuespillerskolen og i en amerikansk film. Det var den ikke helt vellykkede thrillerkomedie "Yellow Pages" (også kendt under titlen "Going Undercover" ), hvor hun har en birolle blandt en snes andre danske medvirkende. Optaget 1984, men først udsendt i 1988. Dernæst har hun en statistlignende rolle i "En verden til forskel" (1989) og er receptionist i den - fortjent - lidet sete "Krystalbarnet" (1996). Hillingsøs gennembrud foran kameraet kom i Ole Bornedals tv-serie "Charlot og Charlotte" (1996), hvor hun er den handlekraftige, fandenivoldske Charlot, der drager gennem det ganske land med Helle Dolleris, og giver danskere på sin vej ren besked om deres smålighed og dobbeltmoral. Her ses det, hvor god hun kan være, når hun spiller en stærk kvinde, der selvsikkert og målrettet overskrider grænser - f.eks. bevæger sig ind på områder, som traditionelt er forbeholdt mænd og truer deres position alene ved sin tilstedeværelse. Hendes første større spillefilmrolle kom året efter - i Susanne Biers thriller "Sekten" (1997) som Sofie Gråbøls på overfladen checkede og selvstændige veninde Anne, der brydes ned til en ynkelig skygge af sig selv, da hun bliver del af en dæmonisk sekt. Her viser hun betydelig intensitet i nedbrudt tilstand. Og i "Klinkevals" (1998) ses hendes stærke udstråling som en af århundredeskiftets vellystige damer, men rollen er svag ligesom filmen. Siden har man blandt andet kunne se Hillingsø i et par glimt som hævnende luder i Søren Kragh-Jacobsens "Mifunes sidste sang" (1999) og i flere af "Selvsving"s satiriske tv-novellefilm - bl.a. som ambitiøs forretningskvinde, der bliver bundet et temmelig alternativt lederkursus på ærmet. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

 

Filminstruktør Eva Mulvad
Instruktør. Uddannet fra Filmskolen i 2001. Vandt i 2006 Silver Wolf-prisen på IDFA i Amsterdam og World Cinema Jury Prize på Sundance Filmfestivalen for "Enemies of Happiness". "The Good Life" deltog i 2010 i hovedkonkurrencen på IDFA og vandt prisen for Bedste lange dokumentarfilm på festivalen i Karlovy Vary 2011. Eva Mulvad modtog i august 2011 Det Danske Filminstituts dokumentarpris, Roos prisen, på 25.000 kr. Eva Mulvad ejer sammen med kollegerne Pernille Rose Grønkjær, Phie Ambo, Mikala Krogh og producer Sigrid Dyekjær produktionsselskabet

 


Filminstruktør Andreas Møl Dalsgaard
Er født i 1980, opvokset i Sæby, student fra Frederikshavn Gymnasium. Bachelor i Social Antropologi fra Århus Universitet, 2005.
”København” er Andreas´ afgangsfilm fra Den Danske Filmskole. Tidligere har Andreas Møl Dalsgaard blandt andet lavet dokumentarfilmen Afghan Muscles om bodybuilding i Afghanistan (2006).